?

Log in

[icon] Troldmosehus
View:Recent Entries.
View:Archive.
View:Friends.
View:Profile.
View:Website (Goatstorm Ritual Designs).
You're looking at the latest 10 entries, after skipping 10 newer ones.
Missed some entries? Then simply jump back 10 entries or forward 10 entries

Security:
Time:10:06 am
Alting spirer helt vildt. Jeg mangler at plante i køkkenhaven, men har en masse potter som forspirer og potter med krydderurter til verrandaen. Igår plukkede jeg min første buket blomster fra haven af. Min have er altid lidt bag efter andres på det område, men den tager somregl revance i sin mængde af blomster og varme og læ.

Jeg er ved at sy tøj til z1x's mormor, og jeg har en smule præstationsangst omkring det. Jeg er lidt bange for om jeg nu også er dygtig nok, selvom jeg overhovedet intet har at frygte. Men det stof jeg skal sy af er bare SÅ lækkert. Desværre havde de ikke noget i min farve. Det er sådan noget tykt og kraftigt silke og jeg er lidt skuffet over at det ikke var i en mørkerød eller sådan noget.

Og så er jeg lige færdig med at sy min næste skoleopgave, som skal afleveres den 6. juni. heh... det går tjept ind imellem.

Z1x begynder at have godt gang i sit tegneserie-salg og er begyndt at sælge fra butikker også. Men, han må affinde sig med ikke at være god nok til at blive trykt i heksebladet. Til gengæld er der andre blade, som har snakket om at få en fast følgeton med hans tegneserie.
comments: Leave a comment Share

Security:
Time:06:04 pm
Hvor smager hjemmebagt rugbrød altså godt :D Glæder mig til brødet bliver koldt nok til at skære rigtige skiver af det.

Og hvor er det dejligt at se alle mine frø spirer :)
comments: Leave a comment Share

Security:
Time:08:00 pm
Jeg havde Trolden med i skole i fredags og selvom han var rigtig overgearet over at være alene afsted med sin mor, så var det bare rigtigt hyggeligt at han var sådan. Vi var inde i en butik, som gerne ville sælge af z1x's tegneserier. Alle, som har læst den, har været rigtigt imponeret. Han har fået en masse god respons på den på alle dem han har fået sendt den til.

Igår var vi til fødselsdag. Vejret var vidunderligt, og vi sad på terrassen i bare tæer og luftede de hvide ben. Og da vi kom hjem, gik vi igang med at koge vores vikingegryde til. Den skulle koges med havregryn inden vi kan bruge den. Så vi sad hele eftermiddagen og aftenen ved bålet, legede omkring bålet og spiste ved bålet mens flagermusene fløj hen over hovedet på os. Jeg kan altså godt lide at have flagermus i hus og have. Sådan noget hører et rigtigt heksehus til ;)

Idag har vi været i haven og rode med lidt af hvert, selvom vejret ikke har været så godt som igår. Vi fik luet lidt mere i jordbærbedet. Det er sådan et projekt jeg tager lidt af gangen, og ikke forventer at blive færdig med på én gang, for der er altså virkelig meget. Vi fik slået græs, hvilket virkeligt er en præstation, siden græsslåmaskinen gik i stykker sidste år tidligt på sommeren. Men den virker næsten igen, plænen blev da slået, selvom vi vist må ønske os en ny på længere sigt. Ohh well... men det er nu så hyggeligt med min have, så den slags må man tage med :)

Og nu er det tid til at lave lektier og slappe lidt af og lave flere lektier, for det er så meget sjovere at lave sent om aftenen. Ja, og det er ikke engang ironisk. Jeg har faktisk lyst til at sidde oppe om natten og lave lektier.
comments: Leave a comment Share

Security:
Time:01:19 pm
Så har jeg bestemt mig. Nu skal jeg altså igang med at bage rugbrød igen. Og det kan jo heldigvis fryses, så det er blot at lave en ordentlig portion brød og så hive dem frem fra fryseren når det gamle er ved at blive spist. Jeg glæder mig sådan til at få hjemmebagt rugbrød igen, men nu er jeg jo nød til at være lidt tålmodig. Surdejen skal stå i nogle dage og rugbrødsdejen ligeledes.

Til gengæld har jeg lige taget to af mine lækre rosinbrød ud af ovnen. Hele køkkenet dufter langt væk af hjemmebag.

Rasmus har nettop været hos trykkeren for at hente sine tegneserier. 30 stk ligger i skrivende stund i vores stue og venter på at blive sendt. De er så fiiiine :D jeg er vildt imponeret. Og så er han kommet med på et projekt med at udgive et rollespil. Han skal lave en masse illustrationer og han er altså bare vildt dygtig til den slags. Er så stolt på hans vejne over det han laver :D

Vil gå ned og pakke fødselsdagsgaver ind til hende den søde vi kender, som vi skal til fødselsdag hos på lørdag. Jeg glæder mig :D
comments: Leave a comment Share

Security:
Time:03:03 pm
Så er vi startet på den næste 30 L mjød. Ballonen står i køkkenet, og nu venter vi blot på at den skal begynde at blobbe. Der går nok lidt tid, vi har jo valgt en på 50 L og der går lidt tid inden den er fyldt op med mjødgær-luft ;) De første 12 L denne gang, står stadig og hygger sig og vi regner med at drikke dem her i løbet af sommeren.

Vi har brugt en masse tid i haven her i påsken. Faktisk kom vi slet ikke igang med at male Troldens værelse, som det ellers var planlagt. Men der har været så meget andet som vi heller ikke kunne lade være med. Faktisk er der sket så meget, at jeg slet ikke kan tro, at det blot var i sidste weekend, vi holdt hekseweekend. Od i den weekend, skete der så også en helt masse, så efterhånden har jeg virkeligt fået fyldt op på mindelageret på det sidste. Det betyder heldigvis også, at der er knapt så meget plads til de ubehagelige minder, som jeg desværre også har en masse af.

Jeg kan godt mærke, at vi har lavet en del i haven. Det ene gedekranie er blevet kogt og vi har fået gravet grøfte. Vi kom også igang med at grave køkkenhave og lue jordbærbedet. Jeg har lagt blade rundt om de små planter, så der ikke kommer så meget ukrudt og skidt på jordbærene. Vi har fået slæbt en masse brænde, som nu bare venter på en venlig sjæl med en motorsav. Det bliver sikkert min faste skovhugger, når han alligevel skal fælde nogle træer for mig. Og så har vi sat en masse frø til forspiring. Jeg går også og venter på at min persille skal komme op. Jeg er ikke så god til det med persille, så det bliver spændende og se om det kommer op iår. Jeg har dog husket at det skal have frost.

Igår var vi på besøg hos Rasmus mormor, som holdt påskemiddag. Vi hjalp hende med madlavning og borddækning. Jeg synes, at det er helt vildt hyggeligt at besøge hende og hjælpe hende med den slags. Hun er så rar og jeg har sjældent mødt så dejlige mennesker som hende. Jeg er bare blevet accepteret i den familie fra starten af. Og ligeledes er Trolden. Der var påskeæg til ham, selvom han ikke var med. Det varmede.

Desværre måtte vi gå tidligt. Der kører ikke så mange busser til Terndrup søndag aften. Den sidste kørte allerede 20.55. Det var lidt en skam, men også rart at komme hjem og slappe af til en film.

Nu vil jeg bruge resten af eftermiddagen på at pakke taske til endnu en skoledag imorgen. Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme i skole, men på den anden side, så er det også enormt rart at holde fri. Men sådan er det nu engang. Man kan kun være ét sted.
comments: Leave a comment Share

Security:
Time:09:18 pm
Var til en rigtig hyggelig fødselsdag igår hos én af vores venner. Lækker mad, mjød og øl ad libitum. Vi havde fundet den fedeste gave til ham. Sådan en "vi har travlt, butikken lukker snart, så vi slår os lige sammen om den alt for dyre gave hér". Og bagefter ind til metalgrotten, hvor en gammel ven, som jeg ikke har set noget til på det sidste, pludselig kommer hen og krammer mig. Jeg følte mig virkeligt værdsat og det varmede og var enormt lækkert. De har lavet en regel om at man skal være 18 år for at komme ind nu. Det er vist fordi der har været en masse ballade med de unge de sidste par gange. Men det betød, at der stortset ingen kom. Så det blev en lidt lam aften. Bortset fra at jeg fik sludret en masse med gutterne. Vores eget selskab var der jo ikke noget galt med ;)

Jeg vågnede ret tidligt og tænkte, at vi kunne nå den tidlige bus hjem. Men da vi stod ved busstoppestedet, viste det sig at jeg havde set forkert på køreplanen. Den bus, som jeg ville med, kører ikke om søn- og helligdage, men kun lørdag. Så vi fik lige 3 timer extra i Aalborg til McDonaldmad. Egentligt en ret klam ting, som jeg efterhånden slet ikke kan spise. Men engang imellem skal det alligevel afprøves *gg* Resten af dagen er så gået med at koge honning, spise kage, skumme honning, vaske 50L-ballon, skumme honning og æde noget lækker aftensmad. Og nu står honningen så til afkøling og venter på at blive forenet med gæren og senere blive til mjød. MMMM.... glæder mig ;)
comments: Leave a comment Share

Security:
Time:09:15 pm
bøger, bøger, bøger... jeg må have FLERE. Jeg drømmer stadig om det mest velsortimeret okkulte bibliotek i landet og der er så mange bøger jeg drømmer om for tiden. Og det er både opslagsbøger og læsebøger og billedebøger. Lige nu er det især Folk og flora som jeg drømmer om. Dvs, det gør jeg sådanset lige siden jeg første gang på en skovtur med en gammel veninde hørte om den første gang. Men den er nu ikke helt nem at finde, og dyr når man endelig finder den. Bare de dog ville genoptrykke en bog som dén.

Og så faldt jeg lige over en gammel bog igen, som jeg har, og fandt ud af, at der står om Christenze i den. Og mig som undrede mig over hvor jeg kunne finde mere om hende? Men det ved jeg da nu. Tror jeg må læse den igen. Gad godt bruge hele påsken på at læse og grave have, men det regner, og jeg ender med at se en film og putte på sofaen med Rasmus. Men det er nu også dejligt. Imorgen skal vi til fødselsdag med massere af mjød og metal og det bliver rigtigt godt. Glæder mig :D
comments: Leave a comment Share

Security:
Subject:dejlig morgen
Time:12:26 pm
Vi fik sen aftensmad igår og puttede os til en film på sofaen.. Det blev dog ikke til så meget film, da vi faldt i søvn. Det endte med at vi faktisk har sovet og puttet på sofaen hele natten *gg* Vi var godtnok begge temlig ømme i led og muskler da vi vågnede. Den nye sofa er altså god, men ikke helt en dobbeltseng. Og så mere putten på sofaen, tjekke mails og se film og spise slagter-pålæg. Det har været en rigtig god dag med massere af afslapning. Lige sådan noget jeg havde brug for.

Og så glæder jeg mig til at tømme postkassen og se hvad min penne-heks har skrevet til mig *s*
comments: Leave a comment Share

Security:
Subject:up and down and....
Time:08:12 pm
Current Mood:exhaustedexhausted
Jeg er mentalt set ved at være landet efter weekenden. Og så svæver jeg rundt på al den ros jeg og Rasmus har fået for denne weekend. Ja, faktisk har jeg svært ved at tage den til mig, min beskedenhed er temlig ægte. Jeg ved rent logisk at jeg har gjort et godt stykke arbejde og jeg har skabt en masse for nogle dejlige mennesker, men på den anden side har jeg svært ved virkelig at tro på at det er noget jeg har gjort. Jeg drejer det hele tiden hen på at det er de andres skyld, alle de gode ting der er sket. Og de trælse ting er så selvfølgelig min skyld. Og selvom den eneste kritik er, at der har været koldt, og det skyldes vinduer, som andre åbnede, så føler jeg det er noget jeg burte have været mere opmærksom på. Men, ak, det er jo småting. Maden var god, snakken var på et dejligt højt niveau, menneskene var dejlige og lige tilpas antal. Ritualet gik over al forventning, ude ved Ravnkilde, omgivet af de sødeste væsener. Jeg fik mødt mine kraftdyr, og selvom de måske er lidt klichéagtige, så vil jeg denne gang tage dem til mig for alvor. Og der kommer virkelig til at ske ting og sager her det næste år. Jeg kan slet ikke overskue alle de dejlige ting jeg skal være med til. JAAAAAA!

Men oven i at jeg er helt høj på oplevelser, så er jeg samtidig helt nede i kælderen følelsesmæssigt. Der skal ikke så meget til før gamle ting kommer op, og en veninde stillede et spørgsmål, helt uforventet og nu er det hele her igen. Der er stadig så meget jeg ikke forstår, som jeg virkelig gerne ville have nogle svar på. Så idag har virkeligt været en rutchetur af de helt store op og ned hele tiden. Men vejret har været fantastisk og det var vidunderligt at mærke den friske luft mod huden. Det er skønt at bo på landet, hvor næsten uberørt natur er i baghaven.

Men jeg har ferie, og dét er skønt. Jeg trængte virkelig til den. Helt til på mandag :) Lige nu er Trolden ikke hjemme, han ville gerne på påskeferie hos sine bedsteforældre, så Rasmus har lovet at forkæle mig lidt og nusse godt om mig. Og lige nu er han ved at lave røde bøffer og kartofler til mig *mums*
comments: Leave a comment Share

Security:
Subject:Tak, dejlige hekse
Time:08:07 pm
jeg er så mæt og ovenud glad som jeg ikke har været siden... jae... længe... Vores 3. hekseweekend er nettop afsluttet. Den sidste gik for en halv times tid siden og jeg tror ikke jeg har været opfyldt af så dejligt selskab i flere år. weekenden gik over alt forventning. De mennesker der kom, var en del mere seriøse i deres overvejelser og arbejde end jeg har været vant til, men gennemsnitsalderen var også en del højere end den plejer at være. Den yngste var z1x på 27 og den ældste var midt i 50'erne. Vi holdt det fedeste ritual ude ved Ravnkilde, omgivet af alle naturens ånder. Vi kunne alle mærke et mylder af dem derude, da vi stod og dansede i cirklen. Ja, det har faktisk været så speciel en oplevelse, alt hvad der er sket her i denne weekend, at jeg slet ikke ved hvordan jeg skal fortælle om den. Ordene vælter over hinanden efter at komme ud i en ikke meningsgivende rækkefølge. Måske jeg blot skal nyde at jeg kan slappe lidt af og så fortælle om det hele en anden gang.
comments: Leave a comment Share

[icon] Troldmosehus
View:Recent Entries.
View:Archive.
View:Friends.
View:Profile.
View:Website (Goatstorm Ritual Designs).
You're looking at the latest 10 entries, after skipping 10 newer ones.
Missed some entries? Then simply jump back 10 entries or forward 10 entries